Sportsmakker hjælper med udvikling af hallerne i Sydthy.
En af Thisted Kommunes breddeidrætsprojekter var at skabe et større sammenhold blandt de selvejende haller i kommunen. Det betyder blandt andet, at halbestyrelserne har fået et større fællesskab og mere gejst, og det smitter af på lokalsamfundet. For eksempel er der i løbet af sidste år skabt 10 % flere aktiviteter rundt omkring i hallerne.
Sportsmakker var med i processen, hvor der skulle opstartes og forankres nye idrætsgrene i de fire haller i KlyngeSyd.
Hvad endte det så med?
Sportsmakker lavede et oplæg for klyngesyd, med hvilke nye idrætsgrene der kunne være aktuelle i området. De har valgt at forfølge drømmen om at opstarte Floorball og Hjerneidræt – hvilket er former for sport, hvor alle kan være med.
Kunne du tænke dig at få vejledning til udvikling af idrætgrene i din forening eller område, så tøv ikke med at kontakte os.
